Taler og sange
Brudgommens tale

Min elskede brud,

Vi mødtes første gange den 11. maj 2002. Jeg skulle bare ud for at se på en pige. Det har foreløbigt taget 28 måneder, for jeg kan slet ikke holde op med at se på dig, min smukke brud.
Jeg vil godt have lov at synge en sang for dig min skat - eller skal jeg hellere læse et digt op.
Op i himlen, langt væk i det fjerne sidder den smukkeste lille stjerne. Den er sendt fra mit hjerte ned til dig og hvisker stille: "Jeg elsker dig".
At elske dig er som at komme i himlen på jorden. Det stikker i mit hjerte når vi er væk fra hinanden og samtidig vokser glæden indeni. Forstå jeg elsker dig mere og mere for hver dag der går. Tror jeg er ved at gå fra forstanden. Du får mit hjerte til at synge og giver mit liv betydning. Du fylder mit hjerte med længsel når du ikke er hos mig.
- Min kærlighed til dig er uendelig, elsker dig så jorden ryster.
- Elsk mig for bestandigt og til vi ikke er her mere.
- Godt at lykken fandt os.
- HVOR HAR DU VÆRET HELE MIT LIV????

Carstens sang til mig

 

VED VORES BRYLLUP LØRDAG DEN 11. SEPTEMBER 2004

 

Mel.: Smuk som et stjerneskud

     
     1. Kære smukke pige jeg vil bare si’e

’Hjertelig  tillykke’.

For nu er du min

ja, og jeg er din.

Elsker dig  min kære.

Du er bar’ det bedste som jeg har

og du er så dejlig, sød og rar.

Smuk som et stjerneskud

som tiden går

smukkere ser du ud

år efter år.

 
2. Det var i Helsingør

at du gjord’ mig skør

ville atter mødes.

Troede ikke på

lang tid ville gå

før at jeg var hjemme.

Men jeg syntes jo at du var sød

og med tiden har du gjort mig blød.

Smuk som et stjerneskud

som tiden går

smukkere ser du ud

år efter år.

 
3. Det var en fed fidus

er nu gift med hus

og 3 skønne piger.

Et jeg sige vil

godt at du er til

Elsker dig for evigt.

Du må love at du holder ud

og for evigt vær’ min smukke brud

Smuk som et stjerneskud

som tiden går

smukkere ser du ud

år efter år.

 

                                                                                                                             Din mand

Den flotte sang skrevet af Carstens søster Marianne må afsluttes med et stor KYS.
Brudens tale

 

 

 

TALE TIL CARSTEN

 

Kære Carsten,

 

Hvor er jeg lykkelig og hvor det dejligt at stå her i dag. Dig ved min side og livet foran os. Det er min første tale, så der er måske lidt bæven i stemme og ridser i pladen – bær over med det.

I dag for 872 dage, 20.928 timer, 1.255.680 minutter og en masse sekunder siden – sådan cirka - mødte vi hinanden ved Svea søjlen i Helsingør. Jeg havde svaret på din kontaktannonce og vores forårsønske var ved at gå i opfyldelse.

Det skal lige siges, at hvis ikke du havde gået hen og præsenteret dig, havde vi måske ikke stået her i dag. Jeg var lidt genert skal jeg indrømme.

Det første du spurgte mig om husker jeg stadig tydeligt: Er jeg som du har forestillet dig? Det kunne og kan jeg roligt sige – ’AT DET VAR OG ER DU- OG SÅ LIDT TIL’.

Du havde sagt til Marianne, din søster, at det sikkert ikke var noget og du ville være hjemme inden for 1 time – DER GIK ALTSÅ 3. Vi snakkede uafbrudt og gik tur til Kronborg og trådte Helsingørs gade tynde. Der var kemi fra første øjeblik.

Det var NOK ikke kærlighed ved første blik, men så ved ANDET. Vi mødtes igen i Helsingør og du stod og ventede på mig. Da jeg gik hen imod dig slog mit hjerte FLIK FLAK – for WAUW sikken en flot fyr der stod der. Jeg tænkte du skal være min – OG DET BLEV DU.

De godt 2 år vi har været sammen er alting gået med lynets hast. Forlovelse, salg af hus, frieri (en fantastik oplevelse der virkelig slog benene væk under mig – tusind tak for det), køb af vores hus og nu vores store dag med bryllup, hvor hele familien og alle vores venner er samlet. Hvem kan ønske sig mere? IKKE MIG.

Du er bare gennemført dejlig. Jordens dejligste kæreste, elsker, ven og ikke at glemme - nu min mand. En fantastisk Far for Nicole og for Ea og Liv dine bonusdøtre. Du er trofast, din nærhed giver mig tryghed og jeg kan altid stole på dig.

Jeg har ikke kunne skaffe Phil Collins (han var optaget i dag). Derfor får du her en lille strofe af din ynglingsmelodi med Phil Collins: I can feel it coming in the air to night Oh lord - I been waiting for this moment for all my life, Oh lord, Oh lord. Jeg har en aftale med musikken senere – så få du den i hele sin udgave.

Jeg har skrevet en lille sang til dig som jeg vil slutte talen af med. Det er på melodien: Regnvejrsdag i november - måske bedre kendt som Jeg vil male dagen …… Det er Pia Raug (en af dine ynglings sangerinder), der har lavet melodien og denne tekst er min egen. Sangen bliver delt ud til jer alle, og jeg vil gerne synge den alene og accapella for dig Carsten. Det er valgt lidt strategisk, at I alle får sangen, for hvis modet svigtede, kunne jeg jo altid springe talen over, men modet svigtede ikke helt.

 Det har også stor betydning for mig, at du min elskede Carsten, og alle vores gæster kan se ordene medens jeg synger og vide at sangen kommer helt fra mit hjerte.

Inden jeg synger min sang vil jeg citere en linie fra en sang af Ronan Keating, som også var den første sang vi dansede til sammen: If tomorrov never comes, will you know how much I loved you (hvis i morgen aldrig kom vil du så vide hvor meget jeg elsker dig) -  derfor vil jeg huske på at sige og specielt i dag:: JEG ELSKER DIG UENDELIGT HØJT OG FOR ALTID.

 

 

Så holder jeg en lille tale for min dejlige, fantastiske - ingen kan ønske sig bedre mand.
Min sang til Carsten

 

 Til min elskede Carsten ved vort bryllup den 11. september 2004

             Melodi.: Regnvejrsdag i november
             ('Jeg vil male dagen' - Pia Raugh)

1. Jeg vil male dagen blå
og din kærlighed formå
du har bragt min evig lykke
vil mit liv med troskab smykke
dine hænder gør mig trygge
Jeg vil male dagen blå.

2. Jeg vil male dagen rød
gi' dig kærlighedens glød
Ta' dit hjerte ind i varmen
om vor hverdag skabe rammen.
Nu vi livet deler sammen.
Jeg vil male dagen rød.

3. Jeg vil male dagen gul
solen skinner på vort hus.
Dele både sorg og glæde
ud af livets sti vi træde
både du og jeg til stede.
Jeg vil male dagen gul.

4. Jeg vil male dagen grøn
for vort liv det er en drøm.
Fyldt med kærlighed og lykke
med vor piger vil vi bygge
en familie - vi er trygge.
Jeg vil male dagen grøn.

5. Jeg vil male dagen hvid
nu hvor vi er blevet viet.
Du har valgt mig til din hustru
dele livet vil vi os to,
alt vi klare kan min sindsro.
Jeg vil male dagen hvid.

6. Jeg vil male dagen lys
give din læber kys.
Du med kærligheden kommen
og i dag der er du gommen.
Elsker dig til alt er omme.
Jeg vil male dagen LYS.
                                                                        Din for altid